Filer og arkiv
Sikker fildeling med alle bestyrelsens filer ét sted
Slip for filer i mailtråde og private drev. I Hippoly ligger bestyrelsens mapper, versioner og en log over åbninger og downloads samlet og krypteret, også når medlemmerne skifter.
En mappestruktur, bestyrelsen genkender
Byg mapperne fra bunden, eller træk den struktur ind, I allerede har. Derefter kan I tilknytte de samme filer til dagsordenspunkter og opslag uden at lave kopier.
Mapperne tilhører arbejdsrummet, ikke nogens private Google Drev eller Dropbox. Når et medlem går, bliver hele den fælles mappestruktur i arbejdsrummet, og et nyt medlem har adgang fra første dag.
Versionshistorik
Altid den nyeste version
Upload en ny version, så gør Hippoly den til den gældende og gemmer den gamle i historikken. Du kan åbne, downloade eller gendanne enhver tidligere version.
Man skal ikke være i tvivl om, hvilken version der gælder. Hippoly viser den nyeste, og historikken er ét klik væk.
Log over åbninger og downloads
Se, hvem der har åbnet hvad
Loggen viser, hvem der har åbnet eller downloadet hver fil, og hvornår. Før mødet kan I se, hvem der har åbnet mødematerialet. Spørger nogen bagefter, finder I svaret i loggen.
Gem og del
Gem filen én gang, del den uden kopier
Månedsrapporter, aftaler og politikker bliver brugt igen og igen. I Hippoly tilknytter du den samme fil til et dagsordenspunkt i stedet for at uploade endnu en kopi.
Skal bestyrelsen se noget nyt, deler du filen som et opslag med din egen tekst.
Filer i direkte beskeder
Når kun få skal se en fil
Nogle sager hører hjemme i en mindre kreds, fx en personalesag, direktørens vilkår eller en forhandling, før sagen når hele bestyrelsen. Upload filerne i en direkte besked, så kan kun samtalens deltagere åbne dem.
Skriv også dokumenterne i Hippoly
Rapporter, beslutningsoplæg og politikker behøver ikke at blive skrevet et andet sted og uploadet. Skriv dem i Hippoly, og send dem til underskrift, tilknyt dem til dagsordenspunkter eller del dem som opslag, ligesom uploadede filer.
Det får I med filerne i Hippoly
-
Krypteret i flere lag
Filerne ligger krypteret. Ikke engang med fuld serveradgang kan Hippolys medarbejdere læse jeres indhold.
-
Hippoly ændrer aldrig originalfilen
Det, I uploader, forbliver præcis, som det var, i sit originalformat.
-
Op til 1 GB pr. fil
Der er plads til selv årsrapporten med alle bilag.
-
Med i alle planer
Fil- og dokumenthåndtering følger med alle planer, også Free.
-
Styr, om filer kan downloades
En administrator kan slå download fra, så bestyrelsen læser filerne i Hippoly i stedet for at gemme lokale kopier.
-
Vises direkte i Hippoly
I åbner PDF, Word, PowerPoint og mange andre almindelige formater direkte i arbejdsrummet uden at downloade dem.
Flere funktionsområder
Gå videre til dokumenter, digital underskrift og beskeder, når resten af bestyrelsesarbejdet også skal ud af mailen.
-
Dokumenter & skabeloner
Rapporter og beslutningsoplæg skrevet i Hippoly og redigeret sammen i realtid.
Læs mere -
Digital underskrift
Underskriv referater og dokumenter digitalt, med et fuldt revisionsspor.
Læs mere -
Beskeder & opslag
Del opslag med hele bestyrelsen, og tag de hurtige spørgsmål i sikre direkte beskeder.
Læs mere